21. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Oplev Europas bedste Guns' N' Roses coverband i Kalundborg

Glæd dig til en aften i rockens tegn, når GN'R Tribute giver koncert i Kalundborg Hallerne fredag den 28. marts.

Oplev Europas bedste Guns' N' Roses coverband i Kalundborg
Af: Isabella Fuglsang | Foto: MusicBooking.dk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Er du klar til at synge med på udødelige hits som “Welcome To The Jungle”, “Paradise City” og “Sweet Child O’ Mine”? GN'R Tribute, der er kendt som Europas bedste Guns' N' Roses coverband, gæster Kalundborg Hallerne fredag den 28. marts. Siden 2013 har dette danske hyldestband begejstret publikum med deres passionerede og præcise fortolkninger af verdens farligste rockband. Med en autentisk gengivelse af Axl, Slash og co. leverer GN’R Tribute en spektakulær koncertoplevelse, som du sent glemmer. Bandet sætter en ære i at hylde originalernes energi og lyd, så du får den helt ægte Guns N’ Roses-oplevelse – uden at skulle rejse tilbage i tiden. Vil du med til rockfesten, der bringer dig helt tæt på musikken, som har sat sit præg på generationer? Så kan billetter erhverves her. Læs mere om bandet og de dygtige musikere bag bandanaerne hos GN'R Tribute her.
Det praktiske
Koncerten finder sted i Kalundborg Hallerne. Dørene åbner kl. 19.30, mens hyldestkoncerten begynder kl. 20.30. Billetprisen er 290 kroner. Og du kan følge med i begivenheden på Facebook her. Koncerten er arrangeret af MusicBooking.dk, der arrangerer koncerter med dygtige artister og bands i hele landet.

Galleri

Event Information