Tilkaldevikarer søges - en eller to Personlige assistenter (handicaphjælpere) til vikarvagter

Søger du en meningsfuld stilling som personlig assistent i Kalundborg Kommune? Bliv tilkaldevikar hos en livsglad kvinde med mulighed for fastansættelse. Erfaring med heste er et plus!

Tilkaldevikarer søges - en eller to Personlige assistenter (handicaphjælpere) til vikarvagter

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Frigg Birt Müller kan allerede nu tilbyde en vagt onsdag den 9. og en torsdag den 10. december 2026. Alle vagter er fra kl. 07.00 til kl. 07.00.

Frigg Birt Müller er en livsglad kvinde, bosat i Ugerløse, Kalundborg Kommune. Her er ridekonkurrencer en stor del af hverdagen. Derfor er erfaring med heste og håndtering af heste et stort ønske.

Frigg Birt Müller er en kvinde på 42 år med Cerebral Parese. Hun bor i et rækkehus i Ugerløse, Kalundborg Kommune.

A priori ApS søger en eller to personer, der har tid og lyst til at blive faste vikarer i Frigg Birt Müllers team. Der er mulighed for, at man på sigt kan blive en del af Frigg Birt Müllers velfungerende team, hvis man passer godt sammen med Frigg Birt Müller og i teamet. Teamet består af en lille håndfuld stabile ansatte. Vagterne er af 24 timers varighed (kl. 07.00-07.00), hvor assistenten sover, men bliver vækket, når Frigg Birt Müller har brug for hjælp til toiletbesøg eller med dynen i løbet af natten.

Dagene er blandt andet fyldt med Frigg Birt Müllers store passion, som er heste og ridesport. Hun dyrker Western-disciplinen Reining med hendes skønne hest Goldy: en American Quarter hoppe på 15 år.

Frigg Birt Müller og hendes hest er et godt match og deltager i konkurrencer både i ind- og udland. De er blevet Danmarksmestere flere gange samt Europamestre i 2021 og 2022. Frigg Birt Müller drømmer om en dag også at kunne deltage i VM. I forårs- og sommersæsonen dyrker hun ligeledes Frame Running, hvor hun vandt guld på både 40, 60 og 100 meter-distancen ved et internationalt stævne i sommeren 2025.

Ud over hestesport interesserer Frigg Birt Müller sig for det handicappolitiske felt. Hun har været med i både dokumentarudsendelser og kampagnefilm, blandt andet ”Mormors Bordel” med Karen Thisted og Suzanne Bjerrehus. Hun holder også af en god koncert eller en tur i biografen, når der sjældent en gang imellem er overskud til det.

Frigg Birt Müller har brug for hjælp til personlig pleje, af- og påklædning samt andre former for praktisk hjælp i hjemmet til for eksempel borddækning og støvsugning. Hun har standfunktion med støtte og 90 % funktion i højre hånd.

Frigg Birt Müller har ingen selvstændig gangfunktion, udover at kunne tage få skridt med støtte. Hun har en forflytningsplatform til brug ved forflytning mellem for eksempel kørestol og toilet samt mellem kørestol og seng. Hun anvender el-kørestol, som hun selv betjener med sin højre hånd, når hun færdes inde eller ude.

A priori ApS søger en ansvarsfuld og empatisk person til Frigg Birt Müllers team.

A priori ApS søger en person, der har plads i kalenderen, især i hverdagene, til at tage en ekstravagt en gang imellem ved sygdom eller ferie i Frigg Birt Müllers faste team. Det forestilles, at ansøgeren måske allerede arbejder som personlig assistent/hjælper eller et andet job, hvor vedkommende ikke arbejder alle dage. Derfor kan vedkommende have nogle faste dage, hvor vedkommende så ville kunne træde til og hjælpe Frigg Birt Müller som vikar. Det forestilles, at ansøgeren er en person, der er glad for dyr. Har vedkommende erfaring med håndtering af heste, er dette et stort plus. Det forestilles, at ansøgeren kan se sig selv i en struktureret hverdag.

Frigg Birt Müller har egen bil (kassevogn med manuelt gearskifte). Hun har ikke selv kørekort, så det er derfor nødvendigt, at ansøgeren har et B-kørekort. Det er et ekstra plus, hvis vedkommende har et E (trailer)-kørekort, da der er situationer, hvor det vil være rart at have muligheden for at kunne køre med Frigg Birt Müllers hest.

Frigg Birt Müller tilbyder et røgfrit arbejdsmiljø samt et eget personalerum. Hun har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og ser det som et fælles ansvar at sørge for dette. Frigg Birt Müller værdsætter derfor positiv og åben kommunikation, som derved sikrer en høj trivsel for alle i teamet.

Det praktiske omkring jobbet

  • Send en kort beskrivelse af ansøgeren selv, vedkommendes kompetencer og hvilke dage vedkommende vil kunne tage vikarvagter til Frigg Birt Müller personligt på mailadressen: friggmuller@outlook.dk.
  • Startdato: hurtigst muligt.
  • Vikarstilling ved sygdom og ferie blandt Frigg Birt Müllers faste ansatte, med mulighed for fastansættelse ved det rette match.
  • Sidste frist for ansøgning: hurtigst muligt.
  • Frigg Birt Müller afholder samtaler løbende, så A priori ApS forbeholder sig retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, hvis den rette kandidat er fundet.
  • Spørgsmål til jobbet rettes ligeledes til Frigg Birt Müller på mail: friggmuller@outlook.dk. Spørgsmål til løn samt ansættelsesvilkår rettes til A priori ApS ved Bo Andersen eller Gitte Jensen. Se kontaktoplysningerne på dem under afsnittet "Løn- og ansættelsesvilkår".

LØN- og ansættelsesvilkår

Ansøgeren vil blive ansat af A priori ApS, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.

Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere, som per 1. april 2026 beløber sig til 162,34 kr. per time, hertil tidstillæg. Spørgsmål herom kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på telefon 9340 4848 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.30.

Ansøgning til stillingen skal ske skriftligt til Frigg Birt Müller, med CV med foto samt eventuelle relevante referencer, på mailadressen: friggmuller@outlook.dk.

Frigg Birt Müller ser frem til at høre fra ansøgere samt byde den eller de rette vikarer velkommen i hendes team.

Kørekort:
B almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (12–24 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn A priori ApS
Location Icon
Adresse 4400 Kalundborg
Calendar Icon
Kontaktperson Bo Berthel Rottbøll Bay Andersen
Email Icon
Email bo@a-priori.dk
phone Icon
Telefon 93404848
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4400 Kalundborg

Se større kort