BPA - Formidlingen søger vikarer til en ung mand på 45 år, der bor i Jerslev ved Kalundborg. Manden søger afløsere til sit faste hjælperteam. Der er primært tale om dagvagter fra kl. 07.00 til 18.00, men nattevagter fra kl. 18.00 til 07.00 kan forekomme.
Manden er kørestolsbruger grundet en brækket nakke. Han har brug for hjælp til personlig pleje og praktiske gøremål. Han bor i eget hus med have og har alle de nødvendige hjælpemidler til at varetage jobbet. Endvidere råder han over en handicapbil, som vikaren skal kunne køre, da manden ikke selv kan køre den grundet sit handicap.
Manden er håndboldtræner i SBI og holder af at tage ud af huset til diverse arrangementer som musik, biograf og sport. Mandens faste hjælpere har været hos ham i mange år, og det samme gælder for hans vikarer. Da en del af vikarerne har rigeligt at se til, søger BPA - Formidlingen nye vikarer til mandens team, som kan dække vagter ved ferie og sygdom.
Som vikar er det ønskeligt, at du er:
- Fleksibel
- Omgængelig
- Humoristisk
- Mødestabil
- Har hjertet på det rette sted
Kørekort er et must for stillingen. Det kræves, at du har:
- Kørekort B (almindelig bil)
BPA - Formidlingen tilbyder:
- Søde og omgængelige arbejdskollegaer
- Frihed under ansvar
- Fleksibilitet
- Humor
- En samarbejdsvillig og forstående borger
Hvis dette job lyder som noget for dig, så send hurtigst muligt en ansøgning til post@bpaformidlingen.dk mærket 'Vikar til Jerslev'.
Der er to ledige stillinger, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler.